wordfeuder.dk

Click here: => fillmenvestche.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MjE6Ik9yZCBtZWQgYyA4IGJvZ3N0YXZlciI7fQ==


De større byer kører vi altid uden om el. Turen bliver gennemført, også i regnvejr. Jeg gik, for at hun kunne være alene.

Store og små bogstaver i forkortelser og lign. Efter udeladelses- eller tøveprikker jf. Ring, hvis det bliver regnvejr. Jeg har endelig langt om længe fundet frem til nummeret.

Doctrine and Covenants 8

Bogstaverne 1 Alfabetet Det danske alfabet består af 29 bogstaver. I den nugældende retskrivning er å enerådende i sprogets almindelige ord se nærmere i punkt 1 nedenfor , mens aa stadig har en vis udbredelse i stednavne punkt 2 og i personnavne punkt 3. Afledninger til og sammensætninger med navne der lokalt ønskes skrevet med aa se , kan dog også skrives med aa. I selve Retskrivningsordbogen er sådanne ord opført som dobbeltformer, fx ål + bor + gen + ser el. I nogle ord er bogstavforbindelsen aa den eneste mulighed. Den betegner dog i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde: afrikaans , kanaanæer , ekstraarbejde. En del lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåderne med aa, fx Aabenraa , Aalborg , Aarhus , Grenaa, og disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne. I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er navnene opført som dobbeltformer, fx Gren + å el. Gren + aa el. Om muligheden for at bruge aa i afledninger til og sammensætninger med sådanne navne, se I stednavne på norsk og svensk skal der altid skrives å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd: Ålesund , Åbo , Borås , Skåne. Bogstavforbindelsen aa kan forekomme i udenlandske stednavne, men betegner i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde: Aachen , Dar- es- Salaam , Kanaan , Kirunavaara , Maastricht , Saar. Man kan dog ikke veksle frit mellem skrivemåder som fx Åse og Aase , og Vestergård og Vestergaard, men bør skrive sådanne personnavne på samme måde som den enkelte bærer af navnet selv skriver dem. Om brugen af å og aa i navne på firmaer, foreninger og lign. Alfabetisk rækkefølge 1 De almindelige bogstaver Rækkefølgen af de almindelige bogstaver fremgår af alfabetet i Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med stort og det andet med lille, kommer formen med stort bogstav først, fx Karl — karl. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med å og det andet med aa, kommer formen med å først, fx krål — kraal , Nygård — Nygaard. Når aa udtales som to vokaler dvs. I overensstemmelse med disse principper er ordene afrikaaner , afrikaans , Kanaan , kanaanæer , kanaanæisk og kraal opført i Retskrivningsordbogens alfabetiske del som om de var skrevet med å. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med fremmede bogstaver ü , ä , ö og det andet med almindelige bogstaver y , æ , ø , kommer formen med almindeligt bogstav først, fx Schytt — Schütt. Der ses ved alfabetiseringen bort fra accenter, således at fx é , è og ë alfabetiseres som e, og ç som c. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene skrives med accent og det andet uden, kommer formen uden accent først, fx morter — mortér, Ree — Rée. Følgende ord og ordforbindelser er alfabetiseret efter dette princip: abe — a cappella — adgang — ad hoc-udvalg — adjø — ad libitum — admiral — ad notam. Dette princip er fulgt i Retskrivningsordbogen. De samme ord og ordforbindelser som ovenfor er i det følgende alfabetiseret efter dette princip: a cappella — abe — ad hoc-udvalg — ad libitum — ad notam — adgang — adjø — admiral. Dette princip anføres som hovedregel i den nedennævnte publikation fra Dansk Standard. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk jf. Accenttegnet er således et hjælpemiddel som man kan bruge for at lette læsningen. Men man er aldrig tvunget til at bruge accent: Der er intet ord i Retskrivningsordbogen som altid skal skrives med accent. En sådan brug af accent er ofte til stor hjælp for læseren: Jeg købte kun én stol dvs. Den slags er jo værst for én selv. Én er for lille, og én er for stor. Han var én af de bedste på holdet. Det kan komme ud på ét. Dér har vi aldrig været før. Der var mange deltagere dér fra byen. Vi har aldrig været dérovre. Hér kommer ingen kunder. Når en og et indgår som dele af andre ord, sættes der normalt ikke accent: engangsbeløb , enoghalvtreds , femtien , ente fx en hundred e og ente- del , etbenet , etplanshus , ettal , etårig , tre- i- ener. Det drejer sig i de allerfleste tilfælde om oprindelig franske ord som også i fransk skrives med accent aigu. Accenten er især til hjælp for læseren i de ord der ellers falder sammen med andre ord eller ordformer: allé , armé , dragé , dublé , entré , karré , passé , piqué , puré , rosé. Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, kan man ligeledes bruge accent: entrédør , rosévin , attachétaske , geléklump , lindeallé , rygekupé , idémæssig , puréagtig , allés fx den gamle allés træer , entréen , resuméet , varietéerne. Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, kan man ligeledes bruge accent: mortérgranat , manérer. Accenten er især til hjælp for læseren i de ord der ellers falder sammen med andre ord eller ordformer: analysér , basér , brodér , farsér , gravér , kopiér , notér , polér. Jeg skal nok stå fór mens du klæder om. Dét må dú klare. Han har aldrig fornærmet ós. Vi stód op under hele turen. Diskutér filmen med dine kammerater! Ofte kan man i stedet markere en fremhævelse ved understregning, ved kursivering eller ved at bruge fed skrift. Når accenten bruges til at skelne mellem ord der begge har stærkt tryk, betegner accenten lang vokal: en vís mand Han er mát medhjælper på et skib. Jeg foretrækker nu mós til gullasch. Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, sættes der ikke accent: vismand , koksmat , kartoffelmos , syrenhæk , bevis , visdom , præcisering , mosede. Ved forkortelser der kan udtales som egentlige ord, er det dog valgfrit om man vil tilføje endelsen direkte eller bruge apostrof: aidsen el. Foran tungere suffikser bruges ikke apostrof, men bindestreg, fx SF- agtig, IT- mæssig el. Der sættes ikke apostrof foran endelser til forkortelser der skrives med forkortelsespunktum: cand. Om procent uden s, se. Der sættes dog ikke apostrof efter ordenstal arabertal fulgt af punktum: Christian 4. Der sættes også apostrof ved citatord mv. De to Tysklande blev genforenet i 1990. I Danmark er der tre Nykøbinger. Volvoen grundtvigianer Dette er et typisk Villy Sørensensk udtryk. Se også om fremmedord på ee. Der bruges ikke apostrof ved udeladelse af århundredbetegnelsen i årstal, fx vinteren 94 13. Hovedregler 1 Konsonanter mellem vokaler For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal, fx læsse , hallen , bassen, og enkelt konsonant efter en lang vokal, fx læse , halen , basen. Denne regel gælder når vokalen foran konsonanten er trykstærk, samt i sammensatte ord og i visse afledninger. I sammensatte ord skrives der dobbelt- eller enkeltkonsonant på samme måde som i usammensatte ord, fx bassen — elbassen; basen — flybasen; hotellet — luksushotellet; nemme — lærenemme. Det gælder også en del sammensatte ord hvis andet led ikke mere forekommer som selvstændige ord, fx samkvemmet , jordsmonnet , pighvarren , hvalrossen , sådanne. I afledninger der ender på dom substantiver og som adjektiver , fordobles m altid foran en bøjningsendelse der begynder med vokal, fx barndommen , sygdommen , hjælpsomme , lønsommere. Om dobbelt- og enkeltskrivning af konsonanter mellem vokaler, se i øvrigt og 10. Denne regel gælder uanset om vokalen foran konsonanten er trykstærk eller ej. Om dobbelt- og enkeltskrivning af konsonanter sidst i ord eller foran andre konsonanter i visse fremmedord, se i øvrigt. Det skyldes at stavemåden af fremmedord normalt hænger sammen med stavemåden i det sprog ordet stammer fra. Der kan derfor ikke gives faste regler for dobbelt- og enkeltskrivning i opslagsord der er fremmedord, og man må i tvivlstilfælde søge oplysninger under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. Konsonanter i opslagsformer 1 Konsonanter mellem vokaler Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe , hedde , bygge , trække , skulle , tapper , værre , masse. Der skrives enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang: strube , hede , byge , præke , skule , kaper , være , mase. I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx lud d er , skif f er. Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende: a Konsonanterne j og v Konsonanterne j og v skrives altid enkelt, fx bajer , støje , javert , doven. Der kan ikke gives faste regler for hvornår d og r skrives enkelt i sådanne ord. Det tilrådes derfor at man i tvivlstilfælde søger oplysninger under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. Også her tilrådes det at man i tvivlstilfælde søger oplysninger i selve Retskrivningsordbogen. Nogle få ord med andre konsonanter end r skrives med dobbelt konsonant selvom den foranstående vokal er eller kan være lang. Det drejer sig om følgende fem ord: bredde , vidde , skægget adjektiv , otte , sjette og om suffikset mæssig fx forholdsmæssig. Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i adjektivet næb b et og verbet næb b es; om fordobling af konsonant efter æ i bøjningsformer, se. Man kan dog bemærke følgende: a Efter trykstærk vokal Mange fremmedord skrives med enkelt konsonant selvom den foranstående vokal er kort og trykstærk. For eksempel skrives suffikset itisk altid med enkelt t, fx jesuitisk , politisk , semitisk. Der er ligeledes mange ord hvor k , p eller t mellem den trykstærke og den tryksvage vokal skrives enkelt, fx spektakel , cykel , etape , discipel , kapitel , kritisk. De fleste ord af denne type har enkeltkonsonant. I nogle ord af fremmed oprindelse skrives der dog dobbelt konsonant foran suffiks, fx tyranni , bagatellisere , programmør. Især foran suffikserne ere og ist skrives der ofte dobbelt konsonant, fx kontrollere , protokollere , ræsonnere , komplettere , rekruttere , detaillist , klarinettist. Konsonanter i bøjningsformer 1 Konsonanter efter trykstærk vokal Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx skuddet , tilskuddet , matte. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx skuden , hele. Reglen gælder også for bøjningsformer af fremmedord, fx pubben , hittet , giraffen , parallelle ; keruben , heatet , biografen , parate , cottoncoaten. I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx gran n et støvgran; lille mængde , trin n ene, tyran n en. Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende: a Ord der ender på j eller v Bogstaverne j og v skrives altid enkelt, fx vejen , støjen , navet , skoven. Det drejer sig om ord som en læg , et læg , skæg substantiv og adjektiv , væg , en æg , et æg , æt. Der skrives altså fx læggen til forskel fra lægen , skægget , skæggeste , væggen til forskel fra vægen , æggene, ætten. Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet næb: næb b et , næb b ene. Der kan dog valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet tandem: tandem m en , tandem m er. I substantiver der ender på es, skrives der altid enkelt konsonant, fx aspargesen , birkesene. Om ord med suffikset dom, se b Andre konsonanter Alle andre konsonanter skrives enkelt: festivalen , stencilen , dumrianer , leksikoner , marmoret. Der kan dog valgfrit skrives dobbelt- l i bøjningsformerne af karneval og marskal, fx karneval l et og marskal l er. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn 1 Tekstbegyndelse mv. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit« typografisk afsnit, alinea. Og det gælder ligeledes første ord efter et punktum; efter et forkortelsespunktum der ikke samtidig fungerer som slutpunktum i en sætning, skrives dog med lille. Efter udeladelses- eller tøveprikker jf. Reglerne i denne paragraf gælder også navne af typen von Trier , la Cour og de Gaulle, forkortelser som cand. Efter fx punktum skrives altså Von Trier , La Cour , De Gaulle , Cand. Forkortelser som fx dB og pH der begynder med lille bogstav og indeholder et stort bogstav, skrives uændret med lille begyndelsesbogstav i tekstbegyndelse og efter punktum mv. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Han spurgte om vej til Tivoli! Han kender vist ikke København særlig godt. Klarede hun turen uden at vælte? Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Kan du sige mig vejen til Tivoli? Jeg kender ikke København særlig godt. Der skrives dog lille begyndelsesbogstav efter et udråbstegn eller et spørgsmålstegn i direkte anført tale hvor det anførende udtryk inkvit står efter udråbstegnet eller spørgsmålstegnet: »Pokkers også! « sagde han , »at det sner igen. « »Pokkers også at det sner igen! »Er der nogen hjemme? Sagen forholder sig således: Huset er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det. Sagen forholder sig således: Huset er for stort. Vi har ikke råd til at bo i det. De brugte deres sædvanlige taktik: at trække angriberne offside. Der nedbrændte et par mindre bygninger: laboratoriet og kontoret. Det var det eneste pressionsmiddel de troede på: direkte henvendelse til regeringen. Gardinerne fås i fire mønstre: stribede, prikkede, blomstrede og pepitaternede. Han havde hele familien med: konen, ungerne, svigermekanikken og en hoben fætre og kusiner. Ved punktopstillinger i regnskaber, forretningsbreve, spørgeskemaer mv. Budgettet ser således ud: Husleje.... Med venlig hilsen Dansk Sprognævn Dansk Sprognævn Arnold Skjern Arnold Skjern Seniorforsker seniorforsker Bemærk at sluthilsner som fx Med venlig hilsen skrives med stort når de indleder en linje efter ét eller flere linjeskift. Det samme gælder slutformler som fx På udvalgets vegne og E. Reglerne i punkt 1-4 ovenfor om brug af lille begyndelsesbogstav i visse tilfælde gælder ikke de ord der efter reglerne i om stort begyndelsesbogstav i proprier skal skrives med stort. De gælder heller ikke når der bruges store bogstaver i forkortelser jf. Store og små bogstaver i proprier 1 Hovedregel Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som proprium eller ej. Sådanne tilfælde er behandlet nærmere i punkt 13. I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten el. Dette gælder også brugen af store og små bogstaver. En artikel der står som første ord i et flerleddet navn, skrives dog med stort begyndelsesbogstav, fx Det Kongelige Teater , De Kanariske Øer, undtagen når den står adskilt fra resten af navnet; i sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille, fx det nyistandsatte Kongelige Teater , de solbeskinnede Kanariske Øer. Om brugen af store og små bogstaver i flerleddede bogtitler mv. Håndværker-Johin , Store Robert , Valdemar Sejr , Alexander den Store , Gorm den Gamle , Margrethe den Anden. Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort: Gud , Vorherre el. Vor Herre , Herren , Faderen , Frelseren , Skaberen , Sønnen , Menneskesønnen , Helligånden , Jomfru Maria , Den Hellige Jomfru , Madonna , Moder Jord , Sankt Peter , Allah , Buddha , Djævelen , Satan , Fanden , Apollon , Venus , Freja , Odin , Fenrisulven , Midgårdsormen. I udråb, eder og lign. Også navne i pluralis skrives med stort: Kennedyerne , Valdemarerne , Susanner fx Der er tre Susanner i klassen. Om tiltaleord og titulaturer mv. Navne der er tillagt dyr, redskaber, transportmidler og lign. Systematiske latinske navne på dyr og planter skrives ligeledes med stort: Mammalia , Canis , Ursidae , Betula , Viola. I toleddede artsnavne skrives dog kun første ord slægtsbetegnelsen med stort, mens andet ord artsbetegnelsen skrives med lille: Canis lupus , Ursus maritimus , Viola cornuta. Almindelige danske benævnelser på dyr og planter skrives med lille: pattedyr , hund , bjørn , ulv , isbjørn , zebra , gråspurv , schæfer , nældens takvinge , bredøret flagermus , birk , viol , coxorange , chianti , cheddar , gorgonzola , cabernet sauvignon. I nogle tilfælde bruges samme oprindelig latinske ord som systematisk navn og almindelig dansk benævnelse. De to anvendelser af ordet adskiller sig da kun fra hinanden ved forskellen med hensyn til begyndelsesbogstav: Alligator — alligator , Bellis — bellis. Med lille skrives: ækvator , den sydlige polarkreds , den nordlige polarkreds. Navne på religiøse og mytologiske steder skrives ligeledes med stort: Paradis , Paradisets Have , Himmerig e , Helvede , Valhal , Bifrost. I udråb, eder og lign. Også navne i pluralis skrives med stort, fx de to Tysklande , de to Koreaer. Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer mv. Der skrives valgfrit Jorden eller jorden , Solen eller solen , Månen eller månen , Mælkevejen eller mælkevejen. Med lille skrives: ekliptika , vendekreds i Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds , atmosfæren, stratosfæren. Der skrives ligeledes med lille i forbindelser som jeg er vandmand dvs. Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. NATO , Den Europæiske Union , EU , Kommissionen for de el. De Europæiske Fællesskaber , Ph. Hansen og Sønner , Malerfirmaet Nielsen og Co. Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger mv. Navne på institutioner eller embeder som Folketingets Ombudsmand, Ombudsmanden skrives med stort. De tilsvarende betegnelser på de personer der udøver funktionen, skrives normalt med lille: Folketingets ombudsmand , ombudsmanden jf. Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som ministeriet , kommunen , firmaet , nævnet, se punkt 13. Med lille skrives betegnelser som staten , regeringen , kirken , folkekirken , folkeskolen , skattevæs e net og sygehusvæs e net. Også betegnelser som forsvaret , flyvevåb e net , søværnet og hjemmeværnet skrives med lille når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort: Forsvaret , Flyvevåbnet , Søværnet og Hjemmeværnet. Navne på bygninger, dele af bygninger, monumenter, mindesmærker og lign. Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som rådhuset , museet , domkirken, se punkt 13. Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange og lign. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. Gamle Testamente Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente men: det nyoversatte Gamle testamente el. Bombi Bitt og Jeg Det forsømte forår el. Det Forsømte Forår Italiensk for begyndere el. Italiensk for Begyndere Tågernes kaj el. Tågernes Kaj Schweizerløven Den lille havfrue el. Den Lille Havfrue Måneskinssonaten Figaros bryllup el. Figaros Bryllup Den signede dag el. Den Signede Dag Bag duggede ruder el. Bag Duggede Ruder Kvinde min el. Navne på love mv. Også andre love, bekendtgørelser, cirkulærer og lign. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven , grundloven , lov om social service , bekendtgørelse af 22. Navne på kurser, foredrag og lign. Moderne Græsk Litteratur Ferskvandsalgernes biologi el. Ferskvandsalgernes Biologi Mere generelle benævnelser på fag, emner, discipliner, studier, uddannelser og lign. Navne på fysiske og matematiske love mv. Om brug af anførselstegn ved navne på bøger mv. Om eventuel brug af bindestreg i sådanne sammensætninger, se I fast indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: chilesalpeter , danmarkshistorie , dannebrogsflag , faksekalk , folketingsvalg , højesteretsdommer , middelhavssalt , tychobrahesdag. Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det oprindelige proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav: akillessene , amagermad , ariadnetråd , dieselmotor , napoleonskage , røntgenstråler , waleskringle , isabellafarvet , røntgenfotografere. Når sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, står som opslagsord i selve Retskrivningsordbogen, er de som hovedregel skrevet med lille. Andersen-ekspert , von Karajan-indspilning , Johannes V. Jensen-påvirket , en Østre Landsrets-dom , Storm P. Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives også sammensætningens sidsteled med stort: H. Andersen-Selskabet , Storm P. I gadenavne sættes der dog ikke bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled: Peter Bangs Vej , Sankt Hans Torv , Harald Jensens Plads. Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001. Om gruppesammensætninger i øvrigt, se 11 Afledninger Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav: københavner , nyborgenser , skibonit , skagbo , englænder , hollandsk , grundtvigianer , marxisme , marxist , holbergiana , kierkegaardiana , balkanisere , pasteurisere. Man kan dog bruge stort begyndelsesbogstav i mere lejlighedsvise afledninger eller i afledninger hvor man ønsker at lægge vægt på forbindelsen til navnet: Laudrupagtig , den Bohrske familie , de Kierkegaardske paradokser , den Wiedske satire , Højholtiana. Der skrives altid med stort ved afledninger til mere end ét ord gruppeafledninger : de Niels Bohrske teorier , den Pia Kjærsgaardske politik. I sådanne tilfælde bruges store og små begyndelsesbogstaver efter samme regler som når navnene har bestemthedsendelse: den uhyggelige Fenrisulv jf. Sovjetunionen det østlige Tyrki jf. Tyrkiet den skønne Dyrehave jf. Dyrehaven det nyvalgte Folketing, et nyvalgt Folketing jf. Folketinget det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet Kære Sprognævn jf. Sprognævnet et Ekstra Blad jf. Ekstra Bladet de uvejsomme Appenniner jf. Om man skal skrive med stort eller lille begyndelsesbogstav, må derfor undertiden bero på et personligt skøn: a Proprier eller appellativer? Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til at en del af de eksempler der er skrevet med stort her i , kan træffes i andre forbindelser hvor de — fuldt korrekt — er skrevet med lille. Det kan ikke altid fastsættes at et bestemt ord i enhver sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille. For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort: Højesteret; men i en forbindelse som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav hvis man bruger kaldenavnet De Konservative om et parti med det officielle navn Det Konservative Folkeparti; derimod skriver man med lille hvis ordet blot bruges om personer med en konservativ indstilling: de konservative. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn der hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn dvs. Andre eksempler: Motionsklubben Hopla en klub ved navn Motionsklubben Hopla motionsklubben Hopla en motionsklub ved navn Hopla Børnehuset på Holmen et børnehus ved navn Børnehuset på Holmen børnehuset på Holmen et børnehus der ligger på Holmen b Propriumskarakter i snævrere kredse Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. Det kan fx gælde betegnelser som fabrikken , ministeriet , banken , kirken om en bestemt kirke , museet , kommunen , sommerhuset , banegården , gågaden , tinget , byrådet , kommunalbestyrelsen , nævnet , direktionen , direktøren , udenrigsministeren , ministeren , formanden , chefen , præsten , lagerforvalteren , piccoloen , moster , morfar , far , mor. Det må anbefales at være meget tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer uden for de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået navnekarakter. Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort: reformationen el. Reformationen den franske revolution el. Den Franske Revolution besættelsen el. Besættelsen anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig grevens fejde el. Grevens Fejde femte maj el. Femte Maj stenalderen el. Også betegnelser på sportsarrangementer, kulturelle begivenheder og lign. Århus Festuge Ærø jazzfestival el. Ærø Jazzfestival Sjælland rundt el. Sjælland Rundt olympiske lege el. Det kan anbefales først og fremmest at følge en nogenlunde fast praksis inden for samme tekst. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse brugen af store begyndelsesbogstaver til betegnelser for mere skelsættende begivenheder og til betegnelser for nogenlunde veldefinerede og velafgrænsede begivenheder og epoker. Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. Der skrives Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag. Betegnelser på fortjensttegn, ordenstegn, priser og udmærkelser mv. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort: elefantordenen el. Fortjenstmedaljen dronningens ur el. Dronningens Ur æreslegionen el. Jernkorset natur- og miljøprisen el. Natur- og Miljøprisen akademiets store pris el. I de tilfælde hvor der indgår et proprium i betegnelsen, er det som regel mest nærliggende at skrive med stort jf. Andersen-prisen en Oscar el. Betegnelser for personer der er indehavere af ordener mv. I sådanne tilfælde kan der valgfrit skrives med stort eller lille, fx årets ikkeryger el. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer 1 Tiltalepronomener Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De : Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine, jer, jeres, eder, eders. Peter Holm , datamanager Markus Nielsen , controller Anne Skov , fru Petersen , hr. Eriksen , onkel Harry , kusine Isabella. Store og små bogstaver i forkortelser og lign. Denne paragraf giver ikke en udtømmende oversigt over hvordan man bruger store og små bogstaver i forkortelser og lign. Men den behandler nogle vigtige grupper af forkortelser mv. Poul Henningsen , Kbh. NATO , Storm P. Heddinge , Det Kgl. De forkortelser der kan læses som almindelige ord dvs. NATO , Unesco el. UNESCO , Efta el. EFTA , Uefa el. Om navne på firmaer, foreninger mv. Oprindelige forkortelser der læses som almindelige ord dvs. I ord som a- kraft , p- pille , p- skive og e- mail, hvor forkortelsen ikke kan stå alene, skrives forkortelsen med lille bogstav. Der er kun få tilfælde af forkortelser med både punktum og store bogstaver. Det drejer sig bl. Om brug af punktum i forkortelser, se i øvrigt 5 Andre forkortelser og bogstavord a Grundstoffer Forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser skrives med stort begyndelsesbogstav: H , He , Na , Cl , NaCl. I sammensætninger skrives tonernes navne som regel med stort, fx C- trompet , Es- klarinet , F- nøgle , E- streng. Udenfor sammensætninger skrives de som regel med lille, fx enstreget a , det høje c , treklangen d- fis- a. Bogstaver der betegner rækkefølge, kvalitet, gruppe eller type, skrives normalt som store bogstaver: A- rytter , A- menneske , A- hold , hold A , AB rhesuspositiv , B- film , B- skat , C- vitamin , vitamin C , Bx- tog , liste E , opgang H , 1. Almindelige retningslinjer Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg jf. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. Ved anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn jf. Det er således praktisk at ord kan deles på forskellige, men lige korrekte måder, fx må- lingerne , mål- ingerne , målin- gerne , måling- erne , målinger- ne. Undertiden kan det være enklere at forklare hvordan et ord ikke må deles, end hvordan det må deles. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx blomst , hingst , hugst , mindst , springsk , strengt, og af samme grund er orddelinger som fx »gedeha-ms«, »gevin-st« og »st-række« ikke korrekte. Flerstavelsesord deles normalt så der kommer til at stå to eller flere bogstaver på hver linje. Men også orddelinger med kun ét bogstav en vokal først eller sidst på linjen kan være korrekte, fx å- bred , u- lykke , a- moralsk , trope- ø , radi- o , seng- e. Orddelinger med kun ét bogstav først på linjen er dog ofte unødvendige eftersom delestregen fylder næsten lige så meget som et bogstav. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »che-cken«, »ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«. Den ene bygger på et princip om at man så vidt muligt skal dele mellem betydningsbærende orddele, mens den anden er uafhængig af orddelenes betydning. Princippet om orddeling mellem betydningsbærende orddele er hovedprincippet når man skal dele sammensatte ord se nærmere. Ved deling af afledninger og bøjningsformer kan man i højere grad vælge om man vil dele mellem betydningsbærende orddele se nærmere , eller om man vil undlade at tage hensyn til betydningen se nærmere. Orddelingsangivelserne i ordbogens alfabetiske del følger princippet om orddeling uafhængigt af betydningen. Orddeling ved betydningsbærende orddele 1 Tilladte orddelinger Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles a mellem sammensætningsled, b efter præfikser, c foran suffikser og d foran bøjningsendelser. Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig , bestyr-else , vid-en , fjog-et , støvsug-er , lak-ere , telefon-ere , moral-isere , dyrplag-eri , blod-ig , grev-inde , arv-ing , dyr-isk , baron-esse , kommun-isme , naz-isme. Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty- relse , la- kere , kommu- nisme. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne agtig og inde. Ord med bøjningsendelse kan desuden deles efter reglerne i om orddeling uafhængigt af betydningen, fx ski- bet , man- den , fris- tede , fri- stede. Det gælder a i sammensætninger, b i afledninger med præfiks og c i visse afledninger med suffiks se nærmere nedenfor. Bindebogstaver regnes med til ordets første del. Der kan heller ikke deles »pige-r«, »stør-st«, »hakk-else«, »forvitr-ing«, »hatt-en«, »forvitr-ede«, jf. Orddeling uafhængigt af betydningen Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to- og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning: allike , billede , doven , huske , mandarin , peber , pige , stjerne. Og det kan gælde to- og flerstavelsesord der ikke umiddelbart erkendes som sammensatte eller afledte ord: alene , erindre , hustru , vindue. Reglerne for orddeling uafhængigt af betydningen kan også bruges ved deling af afledninger med suffiks der begynder med vokal undtagen agtig og inde , jf. Der må ikke deles mellem to eller flere vokaler der hører til samme stavelse, og som står umiddelbart ved siden af hinanden. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx gear , plaid , sheik , speed , toast , yacht, og af samme grund er følgende orddelinger ikke korrekte: »bure-auet«, »burea-uet«, »co-aster«, »do-uchen«, »ge-aret«, »ne-utralitet«, »pa-use«, »spe-edometer«. Der kan dog deles mellem et ti- og si- udtalt som sj og en efterfølgende vokal, fx diskussi- on , læsi- oner , stati- onen , akti- er , ambiti- øst , pati- ent. Der deles dog fx ag- gressiv , ak- klimatisere og sup- pleant ikke »agg-ressiv«, »akk-limatisere« og »supp-leant«, jf. I ord med en konsonantforbindelse mellem vokaler kan der desuden deles foran så mange konsonanter som almindeligt kan stå først i et ord: an-drik , anti-kveret , cim-brisk , dan-skerne , disci-plin , di-skret , elek-trisk , ero-bre , fa-brik , foræl-dre , gi-spe , ham-stre , indu-stri , ka-sket , kate-dral , ma-dras , or-dre , por-træt , pro-blem , se-kretær , ta-ske , tør-ste , vin-tre , æ-ble. Der kan dog ikke deles foran konsonanter som i udtalen af det pågældende ord klart hører til hver sin stavelse. Følgende orddelinger er således ikke korrekte: »a-djunkt«, »be-dre«, »ha-gle«, »ma-gnolie«, »mind-re«, »re-gne«, »resi-gnere«, »se-xet«, »sme-dje«, »te-knik«. Konsonantforbindelserne ch , ck , dh , gh , sc , sch , sh og sj deles ikke når konsonanterne hører til samme stavelse. Følgende orddelinger er derfor ikke korrekte: »broc-hen«, »douc-he«, »chec-ken«, »Stuc-kenberg«, »hoc-key«, »budd-hisme«, »spag-hetti«, »fas-cisme«, »dis-ciplin«, »gullas-chen«, »gullasc-hen«, »geis-ha«, »bols-je« derimod: bro- chen , dou- che , check- en , Stuck- enberg , hock- ey , bud- dhisme , spa- ghetti , fa- scisme , di- sciplin , gulla- schen , gei- sha , bol- sje. Skrivemåden afhængig af udtalen Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to eller flere ord, afhænger som hovedregel af hvordan forbindelsen udtales om undtagelser, se. Det gælder også forbindelser af ord der i sig selv består af ordforbindelser: ansvarsforsikringspolice , betonblandemaskine , fodgængerovergang , fædrelandskærlig , øretæveindbydende , tjenestemandsansat , langtidsplanlægge. Om brug af bindestreg i sammensætninger som fx rød- hvid, se 2 I flere ord Hvis en ordforbindelse udtales med lige stærkt tryk på begge led, skrives den i to eller flere ord: Aluminium er et meget let metal. Organisationerne har for stor magt. Klokken var halv syv. Men: Flasken var halvtom. Vi fik tilbudt 20 % rabat med bogstaver: tyve procent rabat el. Men: Vi fik tilbudt en 20-%-rabat med bogstaver: tyveprocentrabat el. I sådanne tilfælde er det både tilladt at skrive i ét og i flere ord: en kæmpesucces el. Om brug af bindestreg, se 4 Firmanavn, varemærke e. Hvis forbindelsen udtales med hovedtryk + bitryk, skrives den i ét ord. En sådan udtale forekommer især i forbindelser med et relativt let andetled, fx Volvomodel , Tuborgøl , Zippolighter , Webergrill , Veluxvindue , PH- lampe. Hvis forbindelsen udtales med lige stærkt tryk på de to led, skrives den i to ord. En sådan udtale forekommer især i i forbindelser med et relativt tungt andetled, fx Tuborg jubilæumsøl , Velux ovenlysvindue , PH udendørslampe jf. Men i en del tilfælde er der to udtaler med to tilsvarende skrivemåder, fx Nokia mobiltelefon el. Nokiamobiltelefon , Philipsstrygejern el. Philips strygejern, Weberkuglegrill el. Når sådanne forbindelser har bøjningsendelse, skrives de normalt i ét ord, fx Weberkuglegrillen , PH- udendørslamperne. Om brugen af store og små bogstaver i sammensætninger med proprium som førsteled, se Om brugen af bindestreg i usædvanlige sammensætninger, se § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. Plæneklipperen kører op til 4 timer på en opladning. Hun er cyklet hjem efter sit badetøj. Ude fra gaden lød der et stort brag. Vejen gik stejlt op ad bakke. Vi skal mødes henne på torvet. En række forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser uden ordklasseangivelse og som sammenskrevne forbindelser præposition og adverbium , fx in + den for; inden for el. Sådanne forbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord når de har en styrelse dvs. Ham kan vi ikke stille noget op over for el. Hun er ekspert inden for el. Jakken hænger bag ved el. De større byer kører vi altid uden om el. Udover bestyrelsen var ingen med. Følgende forbindelser kan skrives i ét eller to ord når de har en styrelse: bag efter el. Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et adverbium der ender på en inden , neden , oven , uden eller adverbiet bag. Enkelte forbindelser der normalt kun optræder med styrelse, kan ligeledes valgfrit skrives i ét eller to ord. Sådanne forbindelser er i Retskrivningsordbogen opført både som særskrevne forbindelser uden ordklasseangivelse og som sammenskrevne forbindelser præposition , fx frem for; træde frem for el. Det drejer sig om følgende forbindelser: frem for el. Bor der ingen i huset overfor? Fremover må du passe bedre på. Om bagved med dig! Han sendte bolden indover med stor kraft. Porten kan kun låses udefra. Skibet tog kurs udover. Vejen gik stejlt opad. Du bliver nødt til at køre udenom. Forbindelser der kan optræde uden styrelse dvs. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet: Barnet puttede sig ind til sin far. Udsalget varer indtil den 5. Kør helt ind til kantstenen! Kan jeg køre med indtil Roskilde? Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det. Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen. Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste. Har han overhovedet sat sig ind i sagen? Det er vist nok med én. Hun er vistnok ikke hjemme. Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Talord over 100 deles op: to hundred e , to hundred e og tre , to hundred e og niogtyve , tre tusind e og to hundred e og niogtyve , den to hundred e og niogtyvende , tre tusind e og tyve. Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre og en halv, to hundrede og trekvart. I to ord skrives hver anden , hvert andet , hver t tredje , hver t fjerde osv. Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives på to måder: et femkroners frimærke el. Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord: afsted el. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan + ni + bal sb. Det gælder fx bacon, fond kapital; legat, stiftelse , katalog, layout. Sådanne ord er i Retskrivningsordbogen anført på følgende måde: ba + con sb. Ord med forskelligt køn og forskellig betydning er i Retskrivningsordbogen behandlet hver for sig, fx 1. Til denne vekslen i køn kan der i større eller mindre grad svare en vekslen i betydning: a Fælleskøn om bestemt art eller mængde Nogle intetkønsord der betegner stoffer eller masser, kan være fælleskøn når de bruges om en bestemt art eller kvalitet eller om en afgrænset mængde af stoffet, fx Det var en god og kraftig lærred. Denne ler er særlig velegnet til fremstilling af drænrør. Skal al den dejlige fedt virkelig gå til spilde? En sådan brug af fælleskøn til at betegne en bestemt art el. Den forekommer ofte i mere fagligt eller branchepræget sprog og er ikke nævnt under de enkelte intetkønsord i ordbogen. At et ord der betegner et stof eller en masse, kun er anført som intetkønsord i ordbogen, udelukker altså ikke at det i særlige tilfælde kan bruges som fælleskønsord. Det gælder fx gummi , kanel , klister , klor , opium , ral , tegl , tran. Også ved sådanne ord kan intetkøn dog bruges om det pågældende stof som sådant, mens fælleskøn kan bruges om en bestemt art eller om en afgrænset mængde fx Denne gummi er ekstra slidstærk. Disse ord er anført i Retskrivningsordbogen med valgfrit køn, fx gum + mi sb. Hun kunne starte sin egen planteskole med alt det jord hun har under neglene. Vi har noget familie i Jylland. Har du hørt noget god t musik for nylig? Vi har ikke meget maling tilbage. Har I ikke fået andet mad i dag? Jeg har ventet i noget tid. Denne særlige brug af intetkøn er ikke anført ved de enkelte fælleskønsord i Retskrivningsordbogen. Substantiver med fremmede pluralisendelser Der kan ikke gives helt faste regler for hvordan man danner bestemt form pluralis af substantiver der i ubestemt form pluralis har eller kan have en fremmed pluralisendelse især i , a og s, fx konti , periodika , checks. Det tilrådes derfor at man først og fremmest søger oplysninger om bestemt form pluralis under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. Ved ord hvor ordbogen ikke oplyser om bestemt form pluralis, og ved ord der ikke er med i ordbogen, anbefales det at følge nedenstående retningslinjer. Bestemt form pluralis af substantiver med fremmede pluralisendelser kan dog virke afstikkende og kan undertiden erstattes af andre formuleringer, fx disse jokes i stedet for jokesene og mine slippers i stedet for slippersene eller slipperserne. Nogle gange har sådanne substantiver en dansk pluralisendelse ved siden af den fremmede. I disse tilfælde er der to muligheder for at danne bestemt form pluralis: konti — kontiene el. Substantiver på el, en og er I mange af de substantiver der ender på el , en eller er, kan eller skal e- foran l , n eller r stryges når ordet bøjes: gidsel — gidslet — gidsler figen — figenen — fig e ner teater — teat e ret — teatre. Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran l , n eller r jf. Der kan ikke gives faste regler for hvornår e- stryges, og hvornår det bevares. Det tilrådes derfor at man i tvivlstilfælde søger oplysninger under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. Men hvis man vil undgå at slå op i ordbogen, kan man i de fleste tilfælde benytte de nedenstående hjælperegler: 1 Ord på el Langt de fleste ord på el kan eller skal skrives uden e- i både singularis og pluralis: cykel — cyklen — cykler handel — hand e len — handler regel — reglen — regler taffel — taf fe let — tafler. Det er således næsten altid korrekt at stryge e- i ord på el. Kun i de følgende tilfælde skal e- bevares: bagel — bagelen — bagels kennel — kennelen — kenneler label — labelen — labeler el. Det er således altid korrekt at bevare e- i ord på en. En del af ordene på er kan eller skal skrives uden e- i pluralis: fætter — fætteren — fætre monster — monst e ret — monstre orkester — orkest e ret — orkestre tiger — tigeren — tig e re. De fleste af ordene på er bevarer dog e- i både singularis og pluralis: bager — bageren — bagere kutter — kutteren — kuttere læser — læseren — læserne sjællænder — sjællænderen — sjællændere. Hvis man vil være på den sikre side med hensyn til bøjningen af et ord på er, må man derfor slå det op i ordbogen. Substantiver med pluralis på ere I substantiver der ender på er, og som i ubestemt form pluralis ender på bogstavfølgen ere, bortfalder den ubestemte pluralisendelse e foran bestemthedsendelsen ne: lærer — lærere — lærerne bager — bagere — bagerne odder — oddere — odderne rykker — rykkere — rykkerne. Adjektiver på el, en og er I adjektiver der ender på el , en eller er, bortfalder e- foran l , n eller r når ordet får tilføjet en bøjningsendelse der begynder med en vokal: ædel — ædle — ædlere — ædlest moden — modne — modnere — modnest mager — magre — magrere — magrest fordrukken — fordrukne. Der kan ikke stå to ens konsonanter foran l , n eller r jf. Adjektiver på sk De fleste af de adjektiver der ender på sk, kan ikke tilføje endelsen t i intetkøn: et tysk ægtepar et persisk marked et fynsk bondehus et freudsk kompleks et musikalsk eventyr et arkæologisk fund økonomisk opsving Hegnet er elektrisk. Ved enstavelsesord der ikke betegner nationalitet eller geografisk tilhørsforhold, og som ikke er afledninger til personnavne, kan man dog valgfrit tilføje t i intetkøn: et lumsk t smil fersk t kød Hun gik rask t til. Smørret var harsk t. Øllet smagte besk t. Hun smilede skælmsk t. Valgfriheden gælder også når sådanne enstavelsesord indgår i sammensætninger og afledninger som fx menneskefjendsk , ufrisk , uhumsk. Det er som nævnt valgfrit om man vil tilføje t eller ej, og det er således altid korrekt at lade være med at sætte t på adjektiver der ender på sk. Adjektiver på vis Ved adjektiver der ender på vis, er der i intetkøn valgfrihed mellem en form med t og en form uden t: et delvis t nederlag Prisstoppet var oprindelig kun forsøgsvis t. Også ved adjektiver på vis brugt som adverbialer er der valgfrihed mellem en form med t og en form uden t jf. Rene adverbier på vis har derimod aldrig t jf. Adjektiver på trykstærk vokal 1 Hovedregel Adjektiver der ender på en trykstærk vokal, er som hovedregel ubøjelige: et ru bræt den ru planke pligttro tjenere hans kry væsen. Ordene ny og fri tilføjer ligeledes t i intetkøn og som adverbialer: et nyt ur et rentefrit lån Han lånte 1000 kr. I bestemt form singularis og i pluralis er det ved disse to ord valgfrit om man vil tilføje e eller ej: mit nye ur el. Verber på trykstærk vokal 1 Præsens og infinitiv Verber som i infinitiv ender på en trykstærk vokal, falder i to hovedgrupper. I den ene a føjes endelserne r og s direkte til den trykstærke vokal uden at der indskydes et e-. I den anden b kan der indskydes et e- foran r og s: a Ord på e , o , æ , ø eller å Verber der i infinitiv ender på trykstærkt e , o , æ , ø eller å , føjer endelserne r og s direkte til den trykstærke vokal: Det sner. De dybfrosne grøntsager skal tøs op før brug. Bedre service fås ikke. Regnskabet må gås igennem en gang til. Det dur ikke el. De fornyr lånet el. Knappen sys i frakken el. Knappen syes i frakken. De skal vis på lørdag el. De skal vies på lørdag. Lånet bør fornys snarest el. Lånet bør fornyes snarest. Bemærk at det er valgfrit om man vil indskyde e- eller ej i disse ord, og at det altså altid er korrekt at lade være med at indskyde e- i verber der i infinitiv ender på en trykstærk vokal. Præteritum af verbet dø skrives døde. Verber som i præteritum ender på trykstærk vokal, føjer s direkte til den trykstærke vokal: Kysten sås tydeligt. Indsend bestillingskuponen i dag! Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter jf. Verber hvortil der svarer et substantiv med dobbelt slutkonsonant, skrives dog også med dobbelt konsonant i imperativ, fx Grill selv din bøf , Stress lidt af i ferien. Verber der i infinitiv ender på en trykstærk vokal eller på konsonanten s, er uændrede i imperativ: Tø ærterne op før brug. Sy selv dit tøj! Slås ikke så meget! Kløjes nu ikke i maden. Pensl brødet med sammenpisket æg. Klistr derefter hurtigt de frie ender sammen. Sådanne skrivemåder kan dog virke afstikkende og kan ofte erstattes af andre formuleringer, fx Luk døren op! Brødet pensles med sammenpisket æg. Klæb derefter hurtigt de frie ender sammen. Pakken bør behandles varsomt. Om imperativer der ender på trykstærkt er, se 3 Ord fra engelsk Oprindelig engelske verber danner principielt imperativ på samme måde som andre danske verber, dvs. Om imperativ af ord som grille og stresse, se punkt 1. Ord der i stavelsen før infinitivendelsen har en enkelt vokal udtalt som en diftong, har dog samme form i imperativ som i infinitiv: Fade langsomt ud! Franchise i stedet for at købe! Sådanne skrivemåder kan dog virke afstikkende og kan ofte erstattes af andre formuleringer, fx Derefter fades langsomt ud. Det er bedre at franchise end at købe. Verber der ender på ce i infinitiv, har ligeledes samme form i imperativ som i infinitiv: Outsource hele produktionen! Pierce ikke dig selv i næsen! Pace nu ikke børnene så meget! Også disse skrivemåder kan ofte erstattes af andre formuleringer, fx Hele produktionen skal outsources. Du må ikke pierce dig selv i næsen. Hold op med at pace børnene så meget! Præteritum participiums bøjningsformer Præteritum participium har bøjningsformer der betegner bestemthed, tal og køn: 1 Bestemt form og pluralis Den bestemte form er lig med pluralisformen. I nogle svagtbøjede verber er endelsen ede, i andre te: den lejede bil det kendte ansigt de vaskede duge nogle udvalgte deltagere. I nogle stærktbøjede verber er endelsen ne, i andre ede og i atter andre te: nogle for længst afhjulpne mangler den beskrevne fremgangsmåde i det givne øjeblik den opslåede stilling fastslåede kendsgerninger den afbrudte forestilling det udeladte afsnit et par slidte sko. I enkelte tilfælde kan endelsen valgfrit være ede eller ne, fx den bedragede el. Præteritum participium af stærkt bøjede verber er opført i selve Retskrivningsordbogen på deres alfabetiske plads når vokalen i participiet er en anden end i infinitiven, fx hjul + pet præt. Der kan skelnes mellem en intetkønsform ubøjet form med endelsen et og en fælleskønsform med endelsen en: fundet — funden strøget — strøgen udkommet — udkommen. Præteritum participium foran substantiv Præteritum participium kan stå attributivt, dvs. Bøjningen i bestemthed, tal og køn fremgår i princippet af Når det gælder kønsbøjningen , ligger sprogbrugen dog ikke fast, men det er almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn. I mange sådanne tilfælde kan det virke mere formelt eller gammeldags at bruge fælleskønsformen: en indskrevet el. Præteritum participium efter hjælpeverber mv. Spejderne fik solgt alle lodsedlerne. Hun skal nok snart få brugt pengene. Hvor har du fundet de sager? Jeg har fået stjålet min cykel. Alle lodsedler blev solgt af spejderne. Pengene vil nok snart blive brugt. Er de sager stadig ikke blevet fundet? Min cykel er blevet stjålet. De blev overrasket af uvejret. Er kagerne spist eller smidt ud? Billetterne til i morgen er allerede afbestilt. Det gælder især når participiet er gradsbestemt: Hans sko er meget slidte. Vi blev ret overraskede da vi hørte fra ham. Medarbejderne er særdeles motiverede. Men i mange tilfælde er ubøjet form almindelig sprogbrug uanset om der er tale om en handling eller en tilstand: Alle tre biler er lejet el. Begge deres børn er adopteret el. Tallene i eksemplet er reguleret el. Nødderne er hakket el. Hvor mange af bilerne er nye, og hvor mange er brugt el. Tusindvis af boliger er misligholdt el. Ubøjet form er helt almindelig når præteritum participium indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, fx irriteret over , beregnet til , indstillet på: Vi var irriteret el. Beslagene er beregnet el. Ministrene synes at være indstillet el. Vi ser os nødsaget el. Cyklerne bedes henstillet i stativerne. Ejendomsmægleren venter begge huse solgt i morgen. Det gælder om at få pengene brugt i en fart. Kunden ønsker møblerne ombetrukket. Jeg har fået min cykel stjålet. Man har hørt alle ansøgerne beskrevet som uduelige. Præteritum participium som frit prædikativ Når præteritum participium står som frit prædikativ tilstandsbetegnelse , kan participiet bøjes, men det er almindeligt at bruge den ubøjede form: Alle kom opløftet el. Papirerne sendes underskrevet el. Vi kom trætte og gennemblødte hjem. Adjektiver dannet af præteritum participium 1 Bøjningsformer Mange adjektiver består helt eller delvis af oprindelige præteritum participier, fx kneben , løssluppen , nystrøgen el. Sådanne participier har i princippet samme bøjningsformer som andre adjektiver der ender på en, et eller t. Adjektiver der ender eller kan ende på en, følger dog forskellige mønstre. En del tilføjer t i intetkøn og kommer altså til at ende på ent, fx kneben et knebent flertal. Nogle har i intetkøn valgfrihed mellem en form på ent og en form på et, fx fremskreden et fremskredent el. De fleste af de adjektiver på en der har en valgfri form på et, fx nystrøgen el. De nøjagtige bøjningsoplysninger må søges under de enkelte ord i Retskrivningsordbogen. I nogle tilfælde skelnes der betydningsmæssigt mellem et participium på et og det tilsvarende adjektiv på en. Participiet har da konkret betydning, mens adjektivet har overført betydning: slebet krystal — et slebent væsen et stjålet ur — et stjålent blik et svedet øjenbryn — et svedent grin. Adjektiver der er dannet af præteritum participium, og som ender eller kan ende på en, er opført i Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord fx kneben , løssluppen , nystrøgen el. Af de ord der ender på et eller t, er nogle opført som selvstændige opslagsord fx henrykt , interesseret , ubemærket , velplejet , mens andre ikke er med i ordbogen fx nyvasket , ulakeret. Enkelte af de adjektiver der ender på en eller et, kan i bestemt form og i pluralis bøjes på to måder, fx optaget , ubeskåren el. Oplysninger om sådanne bøjningsmuligheder er anført under det enkelte ord i Retskrivningsordbogen. Kartoflerne må være ganske nyopgravede. Kasserollerne hang blankpolerede på messingstangen. Lavt monterede fortasker giver bedst balance på cyklen. Når sådanne adjektiver indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det dog helt almindeligt at bruge ubøjet form i alle tilfælde: Vi er helt uinteresseret el. De var henrykt el. Rene adverbier og t-adverbialer 1 Rene adverbier Rene adverbier er ord der kun kan bruges som adverbier, fx aldeles , aldrig , endnu , gerne , navnlig , naturligvis , nemlig , ofte , sandelig , sandsynligvis , sædvanligvis , temmelig , vistnok. Næsten alle rene adverbier er uden t: Det var en temmelig enkel sag. Det har jeg vistnok hørt om før. Han interesserer sig navnlig for russisk. Hun får sandsynligvis ingen praktikplads i år. Ved enkelte rene adverbier er der dog valgfrihed mellem en form med t og en form uden t, fx grangivelig t , morderlig t og sødelig t. De rene adverbier er i Retskrivningsordbogen opført som selvstændige opslagsord med ordklasseangivelsen adv. Det er hovedreglen at sådanne adverbialer ender på t hvis adjektivet kan have denne endelse: Du må ikke råbe så højt. Krisen var hurtigt forbi. Klaveret er grusomt falsk. Det drejer sig om en relativt stor mængde. De fik monteret en automatisk jf. Det arbejde er for ringe udført. Sådanne adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under de pågældende adjektiver, fx høj adj. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t -adverbial med t og det tilsvarende rene adverbium uden t , fx mellem t -adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig , mellem endeligt og endelig , knapt og knap , ligefremt og ligefrem , nært og nær. Her betegner t -adverbialet den måde noget forholder sig på eller foregår på, mens det rene adverbium som hovedregel angiver den skrivendes eller talendes holdning til det der siges fx om det er sikkert eller usikkert, ventet eller uventet, ønskeligt eller ikke ønskeligt : Det var en lovligt på en lovlig måde, legalt varslet konflikt. Det var en lovlig lidt for stor mundfuld. Hun besvarede opgaven antageligt på en antagelig måde, acceptabelt. Hun klarer antagelig sandsynligvis ikke prøven. Han talte ligefremt på en ligefrem måde, direkte, enkelt. Han har ligefrem overraskende nok, endog penge med til os. De afgjorde sagen endeligt definitivt. Jeg har endelig langt om længe fundet frem til nummeret. De var nært inderligt knyttet til deres far. Han havde nær næsten mistet sin stilling. Der blev uddelt knapt sparsommeligt afmålte rationer. Man forstår knap næsten ikke hvad han mener. Han arbejdede præcist med præcision. Jeg forstår præcis fuldstændig hvad du mener. Toget kører præcis på slaget kl. Sådanne t-adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under det pågældende adjektiv. De rene adverbier er derimod opført som selvstændige opslagsord. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig 1 Mådesadverbialer Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på jf. Frugttræerne skal beskæres omhyggeligt på en omhyggelig måde. Jeg har aldrig set et så omhyggeligt beskåret frugttræ. Han kan ikke skrive rigtigt. Billedet forestillede en venligt smilende person. Du må prøve at tale tydeligt. Hun rejste sig roligt op. Han spiller faktisk dårligt. Katten strakte sig mageligt i solen. Han udtrykte sig meget personligt. Ved ordene bitterlig og udtrykkelig er det dog valgfrit om man vil tilføje t, fx Jeg gjorde udtrykkelig t opmærksom på risikoen. Der er valgfrihed når adverbialet står som gradsangivelse til et adjektivisk ord eller til et andet adverbial, mens der altid skal tilføjes t når adverbialet står som selvstændigt sætningsled: Der var afsindig t mange mennesker i lokalet. Men: Han glædede sig afsindigt til jubilæet. Hans lønstigning var væsentlig t større end forventet. Men: Hans løn er steget væsentligt det sidste år. Filmen var gudsjammerlig t kedelig. Men: Filmen kedede mig gudsjammerligt. Jeg er ikke særlig t interesseret i fodbold. Men: Fodbold interesserer mig ikke særligt. Vi vil vældig t gerne med til festen. Men: Alle morede sig vældigt ved festen. Han er mig inderlig t ligegyldig. Vores konkurrenceevne bliver væsentlig t styrket. Men: Vores konkurrenceevne bliver styrket væsentligt. Ord med en sådan mulighed for valgfrit t er i Retskrivningsordbogen opført således: væ + sent + lig adj. Også andre adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig kan dog — mere eller mindre lejlighedsvis — bruges som gradsadverbialer og kan tilsvarende undvære t i sådanne anvendelser, fx en uforklarlig ringe indsats. Det gælder først og fremmest mange af de adverbialer der betegner tid, samt de adverbialer der betegner den skrivendes eller talendes holdning til det der siges jf. Det er en månedlig t tilbagevendende begivenhed. Togkørslen er midlertidig t indstillet. De besøger os jævnlig t. Børnene vågnede tidlig t om morgenen. Du kan rolig t blive hjemme. De kan ikke rigtig t overskue konsekvenserne. Vi kan dårlig t løse problemet for dig. Personlig t er jeg ikke i tvivl. Vinduerne skal males indvendig t. Når sådanne adverbialer har valgfrit t, er de opført i Retskrivningsordbogen på følgende måde: år + lig adj. Adverbialer dannet af adjektiver på vis Ved adverbialer der er dannet af adjektiver på vis, er der valgfrihed mellem en form med t og en form uden t: Tropperne trak sig etapevis t tilbage. Udbetalingerne finder sted månedsvis t. De besøgte os kun lejlighedsvis t. Skulpturen bestod af lagvis t anbragte skiver. Deres synspunkter har ændret sig gradvis t. De var kun delvis t uenige. Sådanne adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under det pågældende adjektiv, fx grad + vis adj. Indledning Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv. De forskellige tegn kan præge en skreven tekst i forskellig grad. En tekst med mange udråbstegn eller prikker eller tankestreger kan let komme til at virke påfaldende på læseren. Reglerne for de forskellige tegn er heller ikke af samme art. Ved nogle tegn — fx ved komma og spørgsmålstegn — er der tale om faste regler for hvornår man skal sætte tegn, og hvornår man ikke skal. Ved andre tegn — fx ved udråbstegn og tankestreg — er der tale om regler der giver en udstrakt grad af valgfrihed, og som i højere grad har karakter af tilbud end af påbud. Slutpunktum 1 Mellem sætninger og inde i sætninger Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger med eller uden ledsætninger : Jeg tager som regel med bussen. Tilsæt en teskefuld salt. Stik mig lige skruetrækkeren. Han vidste ikke om dækslet var skruet på. Ole havde meldt afbud på grund af forkølelse. Men Lars var der som sædvanlig. Overfor en vulkan har man ingen chancer. Det er så store energimængder der slippes løs ved et vulkanudbrud, at de ikke på nogen måde kan tæmmes. Den vulkan der for år tilbage dannede vulkanøen Surtsey syd for Island, startede på havbunden. Og den blev ved med at sprutte, uanset hvor meget vand der var over krateret. Punktum kan afgrænse og afslutte andet end sætninger. Det kan fx være forkortede sætninger: I morgen rejser vi. Har du ikke set Lise? Jo, for en halv time siden. Der var mange besøgende. Er stadig meget træt. Henrik ringede ved middagstid. Punktum kan med en særlig virkning bruges til at fremhæve en uselvstændig sætning eller en del af en sætning: Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr. Som var søn af den lokale partiformand. Jeg fik skam også et skriftligt svar. Om forholdet mellem punktum og semikolon, se 2 Udeladelse af punktum Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn. Der sættes således ikke punktum i følgende tilfælde: a Overskrifter Eksempler: Storm i Vestjylland Det er ganske vist Jeg vidste intet om bedragerierne, siger tidligere direktør b Adresser Eksempel: Dansk Standard Kollegievej 6 2920 Charlottenlund c Datoangivelser over eller under skrivelser Eksempel: Næstved , 23. Forkortelsespunktum Denne paragraf indeholder hovedreglerne for hvordan man bruger forkortelsespunktum, men giver i øvrigt ikke udtømmende regler for brugen af dette tegn. Metersystemets og visse andre enheders forkortelser er dog uden forkortelsespunktum: cm , m , m² , km , g , kg , dl , l , kHz , dB , V , A , W Der sættes heller ikke forkortelsespunktum efter betegnelser på postdistrikter: Odense C , København NV mv. Det samme gælder forkortelser for landsdele i postadresser: Nykøbing Sj , Viby J mv. Rohde , Storm P. Romertal brugt som ordenstal står dog uden forkortelsespunktum: Christian IV Margrethe II 4 Forkortelsespunktum som sluttegn Når et ord med forkortelsespunktum står sidst i en sætning, sættes der kun ét punktum: Opgiv venligst Deres personnummer, og indsend rejsebilag og lign. Andre tegn end punktum sættes altid: Kan du ikke lige sende en mail med oplysninger om adresse, telefonnummer osv.? Før og efter uforkortede ord laves sædvanligt ordmellemrum: a c. Prikker 1 Udeladelsesprikker Med dobbelt eller tredobbelt punktum to eller tre prikker kan man vise at ord eller orddele er udeladt: Det fremgik af sagen at klagerens ægtefælle... Jeg giver dem bare hvad jeg har... Han prøver at tænde de to stearinlys i sølvstager, men det skjuler bare deres ansigter for hinanden og gør det så meget mere tåbeligt at de sidder der og konverserer på hver side af et bord... Først var det kedeligt, men så...! Semikolon 1 Mellem helsætninger Semikolon kan, ligesom punktum, bruges til at afgrænse forholdsvis selvstændige dele af teksten, først og fremmest helsætninger jf. Men samtidig forbinder semikolon to helsætninger og viser at de hører særlig tæt sammen mht. Men Lars var der som sædvanlig. Arbejdet begynder på torsdag. Alle bedes møde præcis kl. Plankeværket var blæst omkuld; men det var kun hvad man kunne vente. Det var værre at det nye tag var beskadiget. Punktum afgrænser hovedafsnittene, semikolon forbinder underafsnittene: Indlandsisen på Grønland vejer så meget at det svarer til at der på hver kvadratmeter af den isdækkede del hviler en vægt der i gennemsnit er på 1350 tons; det er nok til at tynge landet ned. Grønland har på en måde form som en stor skål med høje bjerge rundt langs kysten og et lavland i midten. Nu for tiden ligger lavlandet lidt under havets overflade; så hvis man tænkte sig indlandsisen fjernet, ville de lave områder blive oversvømmet af havet. I løbet af et par tusind år ville der imidlertid ske en landhævning så det indre af Grønland blev tørlagt. Samtidig ville bjergene langs kysten blive lidt lavere; for jordskorpen er presset sammen så der er en fordybning under isen og en lav vold eller rand udenom. Patientens temperatur blev i døgnets løb målt til 39,7; 38,1; 37,7; 36,9. Indledende bemærkninger Denne og de følgende paragraffer indeholder reglerne for kommatering. Reglerne er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma. Den afgørende undtagelse er at det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og blomkål. Men: Han købte kartofler og gulerødder og blomkål. Fyrretræ er både smukt, holdbart og ret billigt. Skabet er dels for stort, dels for dyrt. Han var snart højt oppe, snart igen langt nede. Jorden er nogle steder for tør, andre steder for fugtig. På én måde var det godt, på en anden måde skidt. Det var i Hvidovre, ikke i Vanløse. Nok se, ikke røre! Jeg skal enten til Paris, London eller Berlin. Der kommer nogen, men jeg ved ikke hvem, hvorfor og hvornår. Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede. Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion. Når stormen suser, når regnen styrter ned, og når tordenen brager, er det nu rart at have tag over hovedet. Om komma ved sideordnede helsætninger og ledsætninger, se og 2 Sideordnede adjektiver Der sættes komma mellem to sideordnede adjektiver som ikke er forbundet med konjunktion: en lille, idyllisk by dvs. Peter Knudsen direktør, cand. Bente Carlsen Der sættes ikke komma mellem ordene hr. Jensen HD 4 Adresser og lign. Der sættes normalt komma mellem de enkelte dele af adresser og lignende beskrivelser når de skrives ud i ét: Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. Jens Hansen, Slagelse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 12 brædder, 420 cm, trykimprægnerede »Oprør fra Midten«, Gyldendal, 1977, side 54 varemærkeloven, , stk. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. Anvisningerne i dette punkt udelukker ikke at man i særlige faglige sammenhænge, fx i litteraturlister, registre og lign. Det var en lang, lang rejse. Komma ved selvstændige sætningsdele 1 Generelt Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Hun er 22 år, og enke. Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften. Når ord og sætningsdele som de nævnte står som almindelige, ikkefremhævede led, sættes der derimod ikke noget komma, fx Man kan muligvis finde en forklaring. Jeg er ikke spor træt endnu. Hun er 22 år og enke. Soldaterne havde trætte og svedige efter den lange marchtur lagt sig i grøften. Det er ofte en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med komma. Specielt ved konstruktioner med participium kan man være i tvivl. I sådanne tilfælde er der som hovedregel ikke grund til at sætte komma: Man interesserede sig især for skader forårsaget af gammastråler. Et galæble er en misdannelse fremkaldt af galhvepse. Men i nogle tilfælde, specielt ved relativt lange eller tunge led, kan der dog sættes komma, fx Et galæble er en kugleformet misdannelse på undersiden af egeblade , fremkaldt af galhvepse. Man sigter mod en stabil aftale , garanteret af stormagterne og med tilslutning fra alle medlemslande. Prisen er på kun en måned steget med 30 % , svarende til den normale prisstigning for et helt år. Fenol, den dødsensfarlige gift, anvendes fortsat i industrien. Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn. De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside. To unge mænd, sønner af den afdøde, stod i baggrunden. Ansøgninger om støtte sendes til selskabets formand, Julie Frederiksen. Derimod sættes der ikke komma omkring ikkeparentetiske udtryk som de følgende: Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg. Den dødsensfarlige gift fenol anvendes fortsat i industrien. Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn. Aftenens foredragsholder er ekstern lektor ved Syddansk Universitet Jeppe Carlsen. Kammerater, nu er tiden inde! Kan du da ikke høre efter, for pokker! Tak, det var en stor hjælp. Så, nu punkterede jeg igen. Ja, nu kommer vi. Ja ja, så siger vi det. Se også om indledningshilsner. Han protesterer da ikke, vel? Hun er nok kommet i godt selskab, hvad? Endelig nåede vi hjem med hele flokken, glade over at være sluppet for uheld undervejs. Den lille butik på hjørnet, det er min onkels. Var han ikke nordmand, ham Holberg? På fredag, da skal jeg til tandlæge. I Grønland, der kan det faktisk blive ret varmt om sommeren. I tilfælde af brand, slå ruden ind. Det gælder også når disse tilføjelser indeholder ledsætninger: De kom for sent, bl. De kom for sent, bl. Nu og da går han helt amok, fx i eksamenstiden. Nu og da går han helt amok, fx når eksamen nærmer sig. Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. Vi skal være klar til afgang kl. Vi skal være klar til afgang kl. Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl. Turen må aflyses, dels på grund af vejret, dels på grund af mangel på tid. Turen bliver gennemført, også i regnvejr. Til dette formål distingverer, skelner, man mellem to former for adfærd. Et par mindre bygninger, nemlig laboratoriet og kontoret, nedbrændte. Han håndterede køkkengrejet, herunder vaffeljernet, som om han aldrig havde bestilt andet. Hun er altid ude, enten til møder eller demonstrationer. Vi skal nok klare det, måske allerede i næste uge. Det gælder dels a parentetiske relativsætninger, dels b andre selvstændige ledsætninger: a Parentetiske relativsætninger Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. De ville derfor ofte lige så godt kunne stå i parentes eller mellem tankestreger eller være formuleret som selvstændige helsætninger: Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. Filmen er instrueret af Sofia Coppola, som er datter af Francis Ford Coppola. Hun er datter af Francis Ford Coppola. Jeg kender tilfældigvis hendes første mand, som bor et sted i provinsen. Han bor et sted i provinsen. Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. Dette emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om, er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål. I øvrigt er princippet det samme, hvad der også fremgår af beskrivelsen ovenfor. Der er indgået en ny aftale på området, hvorfor de hidtidige satser ikke længere gælder. Derfor gælder de hidtidige satser ikke længere. Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis. Jeg bliver hurtigt træt, mens hun kan blive ved i timevis. Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl. Om komma ved ledsætninger i øvrigt, se 6 Komma foran men Der kan valgfrit sættes komma foran et men der ikke forbinder to sætninger: Vi ser ikke fjernsyn , men læser avis. Hotellet var billigt , men til gengæld også elendigt. Endelig kom de tilbage, trætte , men lykkelige. Undertiden står et led der indledes med men, med en særlig grad af selvstændighed eller fremhævelse. I sådanne tilfælde sættes der komma både før og efter men-leddet jf. Om komma ved sætninger forbundet med men, se og § 48. Helsætninger Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: 1 Mellem helsætninger der er forbundet med konjunktion Der sættes komma mellem helsætninger der er forbundet med en af konjunktionerne og , eller , men , for , thi eller så: Vinden peb, og tordenen rullede. Lene tog mig på ordet og ankom dagen efter, og hun så ud til at befinde sig udmærket. Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet. Enten er han syg, eller også er han bortrejst. Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel. Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej. Her er hundekoldt, for vinduet har stået åbent. Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen. Selv dansede præsten ikke, thi det var ikke helt passende. Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind. Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme. At der i disse tilfælde er sat komma, udelukker ikke at der i andre tilfælde kan sættes et andet tegn, fx punktum eller semikolon, foran konjunktioner som og og men. I praksis vil det sige at der sættes komma mellem helsætninger hvor der kunne have stået et og, et eller eller et men: Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede. Snart måtte vi vade gennem bække, snart måtte vi springe over kløfter. Dels er vejret for dårligt, dels har vi ikke tid. Er han syg, er han bortrejst, eller har han bare glemt det? Nogle fik is, andre foretrak pølser. I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer. Pigerne har sløjd, drengene har gymnastik. Vi må se at få lidt fart på, vi må. Der var ikke meget ved den film, var der vel? Der sættes også komma i tilfælde hvor verbalet repræsenteres af en form af gøre: Han kommer alligevel ikke, gør han? Spis noget mindre, eller løb et par kilometer tre gange om ugen. Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne. Tag det lidt med ro, og det hele går meget lettere. Rør jævnligt i gryden, men gør det med let hånd. Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion Men tit er to imperativer meget tæt forbundet. I sådanne tilfælde er det normalt valgfrit om man vil sætte komma eller ej: Hent lige kosten , og fej gulvet. Følg mit eksempel , og dyrk lidt motion. Spis, drik , og vær glad. I nogle tilfælde hører imperativerne dog så tæt sammen at komma bør udelades: Rend og hop! Skold og smut mandlerne. Skynd dig hjem og hent den. Kom og se min nye tilbygning. Tag og køb en dusk persille med til sovsen. Stå ikke dér og se så fortvivlet ud! »Tiden er inde,« sagde han, »til at skifte signaler. « Tillykke med fødselsdagen, råbte de. Rødvin i moderate mængder er godt for hjertet, viser en ny engelsk undersøgelse. Når replikken, citatet e. Om rækkefølgen af komma og anførselstegn, se 6 Ved ufuldstændige helsætninger Ved helsætninger hvor verbalet er udeladt, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger: Han gik til højre, og jeg til venstre. Kornet stod gult, havren grøn. Frederik lovede at komme, og Knud også. Han ud af stuen, og jeg efter ham. Du må komme, og det straks. Ved helsætninger hvor subjektet er udeladt, sættes der ikke komma hvis sætningerne er forbundet med konjunktion: Hun tog mig på ordet og ankom dagen efter. Hvis helsætningerne ikke er forbundet med konjunktion, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger: Han bukker, takker og går ud igen. Om komma ved opremsning af helsætninger, se. Ledsætninger Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, de såkaldte slut kommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, de såkaldte startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma ved en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma, dvs. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst. Her i ordbogen er der i overensstemmelse med anbefalingen ovenfor gennemgående ikke sat startkomma ved ledsætninger. Der er dog sat startkomma i de eksempler i der skal vise brugen af startkomma. Komma eller ikke komma Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, de såkaldte slutkommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, de såkaldte startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma ved en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma, dvs. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst. Her i ordbogen er der i overensstemmelse med anbefalingen ovenfor gennemgående ikke sat startkomma ved ledsætninger. Der er dog sat startkomma i de eksempler i der skal vise brugen af startkomma. Eksemplerne i det følgende viser kommateringen ved ledsætninger afhængigt af om man har valgt at sætte startkomma venstre spalte , eller om man har valgt at udelade startkommaet højre spalte. Eksemplerne er opdelt i grupper. Gruppe a indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte slutkomma, og kommateringen er derfor den samme uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej. Gruppe b indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte startkomma, og kommateringen er derfor forskellig alt efter om man har valgt at sætte startkomma eller ej. Det samme gælder gruppe c , der indeholder eksempler hvor der er mulighed for både at sætte slutkomma og startkomma, og gruppe d , der indeholder eksempler med flere ledsætninger i samme helsætning. Mens vi stod og så ud over Islands Brygge, fortalte min makker om sine sommerferieplaner. At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn. Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud. Hvis nogen af beboerne har betalt for meget i acontovarme, får de pengene tilbage til den første. Hvorfor hun er forsinket, ved vi ikke. Vi forventer at det bliver regnvejr. Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn, at svalerne flyver lavt. Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn at svalerne flyver lavt. Jeg gik, for at hun kunne være alene. Jeg gik for at hun kunne være alene. Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene. Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene. Jeg gik, fordi hun havde bedt om at være alene. Jeg gik fordi hun havde bedt om at være alene. Det blæser, så at hele huset ryster. Det blæser så at hele huset ryster. Spis, så længe du er sulten. Spis så længe du er sulten. Det er længe siden, svalerne har fløjet så lavt. Det er længe siden svalerne har fløjet så lavt. Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt. Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. Pokkers også, at svalerne flyver så lavt! Pokkers også at svalerne flyver så lavt! Manden, der ville være en østers filmtitel Manden der ville være en østers filmtitel Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere, som har betalt for meget i acontovarme. Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere som har betalt for meget i acontovarme. Ske, hvad der vil. Ske hvad der vil. Ring, hvis det bliver regnvejr. Ring hvis det bliver regnvejr. Tag bare et æble, eller hvad du vil have. Tag bare et æble eller hvad du vil have. Tro, hvad du vil. Tro hvad du vil. De fløj, som om der var optræk til regn. De fløj som om der var optræk til regn. Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med. Han har ingen idé om hvor mange af dem der vil med. Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. Jeg lagde straks mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes. Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes. Når bygningen forlades efter kl. Når bygningen forlades efter kl. Den, der sover, synder ikke. Den der sover, synder ikke. Det hold, som jeg arbejder på, starter kl. Det hold som jeg arbejder på, starter kl. Det hold, jeg arbejder på, starter kl. Det hold jeg arbejder på, starter kl. Vi havde hans bemærkninger om, at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne, da vi indbød ham til at deltage i debatten. Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne da vi indbød ham til at deltage i debatten. Og bemærk tilsvarende at der, hvis man vælger ikke at sætte startkomma, først skal sættes slutkomma når ledsætningen er helt slut, dvs. Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen. Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen. At det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. At det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, når han ikke får sin vilje. Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med når han ikke får sin vilje. Ledsætninger kan dog godt stå ved siden af hinanden uden at den sidste ledsætning er led i den første, og i så fald sættes slutkommaet regelret dér hvor den første ledsætning slutter, fx Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. Se også punkt 2 om komma mellem sideordnede ledsætninger og om startkommaets placering ved ledsætninger med hv-ord, som om og fordi. Hvis publikum svigter, eller hvis der igen kommer prisforhøjelser, får vi underskud. Når alle melder sig, og når ingen svigter, skal det nok gå. Kommaet mellem sideordnede ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma: Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. Han sagde at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. Planten trives bedst hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om. Det er et emne som mange kender til, men som kun få vil tale om. Denne valgfrihed gælder uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma : Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet , og der er skygge. Planten trives bedst hvor jorden er sumpet , og der er skygge. Vi får underskud, hvis publikum svigter , og der igen kommer prisforhøjelser. Vi får underskud hvis publikum svigter , og der igen kommer prisforhøjelser. Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet , og Jensen rejser. Jeg tror at Olsen bliver forfremmet , og Jensen rejser. Det er et emne, som mange kender til , men kun få vil tale om. Det er et emne som mange kender til , men kun få vil tale om. Når alle melder sig , og ingen svigter, skal det nok gå. Når alle melder sig , og ingen svigter, skal det nok gå. Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan også udelades når indledningsordet at eller som mangler i både den første og den anden ledsætning: Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Jeg tror, Olsen bliver forfremmet , og Jensen rejser. Jeg tror Olsen bliver forfremmet , og Jensen rejser. Det er et emne, mange kender til , men kun få vil tale om. Det er et emne mange kender til , men kun få vil tale om. Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis. Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma. Se nærmere i , der også giver flere eksempler på ledsætninger med fast startkomma. Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej. Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen. Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme. Kommaet mellem konjunktion og ledsætning udelades uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma: Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Han har lovet, at når han kommer til byen, så vil han besøge os. Han har lovet at når han kommer til byen, så vil han besøge os. Jeg forstår, at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. Jeg forstår at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. Se også om startkommaets placering ved forbindelser med som og end. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder se eksempler i venstre spalte. Men hvis man ellers ikke sætter startkomma ved ledsætninger, skal der heller ikke sættes startkomma ved sætningsknuder se eksempler i højre spalte. Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Det ved han , at vi gør. Det ved han at vi gør. Men: Han ved, at vi gør det. Det tror jeg , at han ved , at vi gør. Det tror jeg at han ved at vi gør. Men: Jeg tror, at han ved, at vi gør det. Hvem synes I , vi skal invitere? Hvem synes I vi skal invitere? At det er upraktisk, mente jeg , vi allerede var blevet enige om. At det er upraktisk, mente jeg vi allerede var blevet enige om. Her er der vist ikke mange , der bryder sig om at bo, når først vinteren sætter ind. Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind. I har slet ikke fortalt, hvem I synes , vi skal invitere. I har slet ikke fortalt hvem I synes vi skal invitere. Vi har truffet en afgørelse, som jeg ikke venter , han bliver glad for. Vi har truffet en afgørelse som jeg ikke venter han bliver glad for. Bogen har nogle mangler, som man må håbe , er rettet i kommende udgaver. Bogen har nogle mangler som man må håbe er rettet i kommende udgaver. Efter ufuldstændige ledsætninger hvor verbalet er udeladt, og efter faste udtryk der kan opfattes som ledsætninger eller ufuldstændige ledsætninger , kan der valgfrit sættes slutkomma, fx Hvis hun får lov, kommer hun. Hvis ikke , ved vi nu grunden. Skønt syg og nervesvækket , deltog han i mødet. Hvornår , kan ingen få opklaret. For så vidt angår , har jeg ingen indvendinger. Som tidligere nævnt , var situationen kritisk. Han interesserede sig kun for skader forårsaget af gammastråling , og afviste helt at beskæftige sig med andet. Det anbefales dog at være tilbageholdende med at sætte komma i sådanne tilfælde. Foran ufuldstændige ledsætninger og visse faste ledsætningslignende udtryk sættes der normalt ikke startkomma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma ved ledsætninger: Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Vi aftalte, at han skulle gå til højre og jeg til venstre. Vi aftalte at han skulle gå til højre og jeg til venstre. Man siger jo, at tiderne ændres og vi med dem. Man siger jo at tiderne ændres og vi med dem. Der er ingen, der er mere ked af det end Ole. Der er ingen der er mere ked af det end Ole. Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange. Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange. Jeg har lige så god kondi som du. Jeg har lige så god kondi som du. Vi nåede det alligevel takket være Ole. Vi nåede det alligevel takket være Ole. Ordlyden er som følger. Ordlyden er som følger. Sådanne udtryk kan undertiden stå med en vis selvstændighed og kan af den grund afgrænses med komma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma jf. Startkommaets placering Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, de såkaldte slutkommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, de såkaldte startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma ved en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma, dvs. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst. Her i ordbogen er der i overensstemmelse med anbefalingen ovenfor gennemgående ikke sat startkomma ved ledsætninger. Der er dog sat startkomma i de eksempler i der skal vise brugen af startkomma. Som det er fremgået af eksemplerne i , placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje sammen med ledsætningen at startkommaet i stedet skal eller kan placeres foran dette led og altså ikke kommer til at stå lige foran ledsætningen. Startkommaet kan således komme til at stå 1 foran en præposition, 2 foran en af sammenligningskonjunktionerne som og end eller 3 foran et adverbial, herunder specielt 4 foran et tidsadverbial der efterfølges af en tidsledsætning med udeladt konjunktion. Bemærk at reglerne her i om kommaets placering kun er relevante hvis man har valgt generelt at sætte startkomma foran ledsætninger. Hvis man har valgt at undlade at sætte startkomma, sættes der som hovedregel slet ikke komma ved de problematiske forbindelser med præpositioner, konjunktioner og adverbialer jf. Men: Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå. Kortet åbnes, ved at man afriver randen. Men: Han er ikke tryg ved, at de beholder hans pas. Man kan få rabat, mod at man betaler forud. Men: De har ingenting imod, at man betaler forud.

Ja ja, så siger vi det. Vi stód op under hele turen. Bogstaver og deres v. Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, sættes der ikke accent: vismandkoksmatkartoffelmossyrenhækbevisvisdompræciseringmosede. Det er vist nok med én. Hvis man vil være på den sikre side med hensyn til bøjningen af et ord på er, må man derfor slå det op i ordbogen.